OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
På grund af risikoen for lungeskader er der særlige krav til personer, der udfører nåleakupunktur på brystkassen. Her får du et overblik over, hvem der må udføre behandlingen, og hvilke krav der gælder.
Kravene er forskellige alt efter din faggruppe, om du udfører akupunktur som led i offentlig sygehusbehandling, eller om du er autoriseret eller ikke-autoriseret.
Du må udføre nåleakupunktur på brystkassen, hvis du enten:
Hvis du er læge eller kiropraktor, er der ingen krav til kursus eller registrering.
Hvis du er dansk autoriseret fysioterapeut, jordemoder eller sygeplejerske, skal du have gennemført et kursus af 1-dags varighed i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen – og herefter søge om registrering, før du må udføre nåleakupunktur på brystkassen.
Hvis du ikke er dansk autoriseret fysioterapeut, jordemoder eller sygeplejerske og heller ikke er uddannet læge eller kiropraktor, skal du gennemføre et kursus af 3 dages varighed – og herefter søge om registrering, før du må udføre nåleakupunktur på brystkassen.
Når du søger om registrering som nåleakupunktør, får vi automatisk besked om, at du har gennemført sikkerhedskurset.
Hvis du er sundhedsperson uden sundhedsfaglig autorisation, og vil udføre nåleakupunktur på brystkassen, skal du først have gennemført:
Herefter skal du søge om registrering, før du må udføre nåleakupunktur på brystkassen. Når du søger om registrering som nåleakupunktør, får vi automatisk besked om, at du har gennemført sikkerhedskurset.
Du må ikke udføre nåleakupunktur på brystkassen, hvis du ikke opfylder begge betingelser.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Styrelsen for Patientsikkerhed på aaes@stps.dk
| Gruppe | Kursuskrav | Registreringskrav |
| Læger og kiropraktorer | Intet krav | Nej |
| Offentlig sygehusbehandling | Intet krav | Nej |
| Dansk autoriseret fysioterapeut, jordemoder eller sygeplejerske | Sikkerhedskursus af 1-dags varighed | Ja |
| Øvrige autoriserede sundhedspersoner | Sikkerhedskursus af 3- dages varighed | Ja |
| Ikke-autoriserede sundhedspersoner | Sikkerhedskursus af 3- dages varighed + uddannelse på 660 timer (heraf 250 i akupunktur) | Ja |
24. oktober 2025: 1-dags kursus
10-12. november 2025: 3-dages kursus
Når du har gennemført sikkerhedskurset, skal du registreres.