OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Som led i autorisationsprocessen skal du gennemføre og bestå et kursus i dansk sundhedslovgivning. Kurset er på dansk og gennemføres online som et e-læringsforløb.
I løbet af september 2025 lanceres vores nye e-læringskurset i dansk sundhedslovgivning. E-læringskurset erstatter det tidligere fysiske kursus.
Kursister skal ikke selv tilmelde sig, men vil automatisk modtage en mail fra os med et link til e-læringskurset.
Læs mere nedenfor.
Gennemføres online som e-læring
Foregår på dansk og er gratis
Skal være gennemført ved udgangen af den første måned i din evalueringsansættelse
Du kan først gennemføre kurset, når du har dokumenteret, at du opfylder sprogkravet. Det vil sige, når du har sendt os dokumentation på, at du enten har bestået ”Prøve i Dansk 3” eller opfylder sprogkravet på anden vis.
Du skal ikke selv tilmelde dig kurset. Når vi har modtaget din dokumentation, sender vi dig automatisk en kvittering med et link til e-læringskurset.
Du kan forvente at modtage kursuslinket inden for 14 dage efter, at du har sendt din dokumentation for sprogkrav. Vi sender linket til den e-mailadresse, du har oplyst til os.
Vi anbefaler, at du gennemfører kurset hurtigst muligt.
Du skal allersenest have bestået kurset ved udgangen af den første måned i din første evalueringsansættelse. Hvis du ikke består kurset inden fristens udløb, vil du skulle afbryde din evalueringsansættelse.
Kurset består af 5 moduler og en afsluttende digital prøve. Du kan tage alle moduler på én gang eller holde pause mellem modulerne. Og du kan tage hvert modul lige så mange gange du vil, inden du går videre til prøven.
Undervejs kan du læse ordforklaringer i den indbyggede ordbog og gense et eller flere moduler, inden du gennemfører den afsluttende prøve.
Varighed: Du skal forvente at bruge ca. en arbejdsdag på at gennemføre kurset og bestå prøven.
Du skal bestå den afsluttende digitale prøve for at bestå kurset.
Prøven består af 20 spørgsmål, der kan vedrøre alle de fem emner. Du skal svare rigtigt på 18 spørgsmål for at bestå.
Du har tre forsøg til at bestå prøven.
Du kan med fordel orientere dig i de to vigtigste regelsæt på området, inden du gennemfører kurset. Det drejer sig:
Vi har desværre en fejl, som betyder, at vi ikke kan sende visse breve fra vores IT-system. Det gælder bl.a. ansøgningskvitteringer, betalingskvitteringer og breve om autorisation og specialanerkendelser sendt som digital post. Brevene vil blive sendt snarest muligt. Hvis du ønsker at kende din aktuelle autorisationsstatus, kan du slå op i autorisationsregisteret, som indeholder alle opdaterede oplysninger.
Gå til autorisationsregistret