OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Du kan søge om dansk speciallægeanerkendelse, hvis du allerede har dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark. Du skal have en speciallægeanerkendelse, hvis du vil arbejde som speciallæge i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig speciallæge, hvis du har en speciallægeanerkendelse.
Du kan søge om dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge samt en eller flere speciallægeanerkendelser på samme tid, når du udfylder ansøgningsblanketten. Hvis du ikke har dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge, kan du læse mere om dokumentationskrav på denne side.
Hvis du allerede har dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge, kan du kun søge om en eller flere speciallægeanerkendelser. Der udstedes ikke længere dansk speciallægeanerkendelse i specialerne Intern medicin, Medicinsk allergologi, Kirurgisk gastroenterologi og Klinisk neurofysiologi, da specialerne er udgået.
For at få en dansk speciallægeanerkendelse skal du:
Det koster kr. 5.195,- i gebyr at få udstedt hver speciallægeanerkendelse. Du vil blive bedt om at betale gebyret i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsblanketten.
Du skal have en dansk speciallægeanerkendelse, hvis du vil arbejde som speciallæge i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig speciallæge, hvis du har en dansk speciallægeanerkendelse.
For at vi kan behandle din ansøgning, skal du uploade følgende til dokumentation til ansøgningsblanketten:
Din dokumentation skal uploades i farver, og hele dokumentet skal være afbilledet, skarpt og læseligt.
Du skal uploade al dokumentation på originalsprog. Hvis dokumentationen ikke er udstedt på dansk, engelsk, norsk eller svensk, skal du også uploade en oversættelse til ét af de nævnte sprog.
Oversættelsen skal være foretaget af en af følgende:
Vi behandler ansøgninger i den rækkefølge, som vi modtager dem. Det er vores mål at have en sagsbehandlingstid på højst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Vi prioriterer ansøgninger fra sundhedspersoner, som er tættest på at kunne bidrage i det danske sundhedsvæsen. Denne prioritering sker i en afvejning mellem hensynet til samfundsnytte og hensynet til den enkelte ansøger.
Derfor prioriterer vi din ansøgning, hvis du kan dokumentere et konkret jobtilbud i Danmark. Det kan fx være i form af en ansættelseskontrakt eller en mail fra din arbejdsgiver om en ansættelse, der forudsætter, at du har dansk autorisation. Efter du har udfyldt ansøgningsblanketten, kan du sende dokumentation for dit konkrete jobtilbud til aaes@stps.dk.
Du skal være opmærksom på, at dokumentation for et jobtilbud ikke er en garanti for, at du kan opnå dansk autorisation.
Vi sender dig en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning og den dokumentation, du har uploadet. Vi kan bede om mere dokumentation, hvis vi vurderer, at dokumentationen er mangelfuld. Når vi har modtaget al den nødvendige dokumentation fra dig, behandler vi din ansøgning.
Vi har desværre en fejl, som betyder, at vi ikke kan sende visse breve fra vores IT-system. Det gælder bl.a. ansøgningskvitteringer, betalingskvitteringer og breve om autorisation og specialanerkendelser sendt som digital post. Brevene vil blive sendt snarest muligt. Hvis du ønsker at kende din aktuelle autorisationsstatus, kan du slå op i autorisationsregisteret, som indeholder alle opdaterede oplysninger.
Gå til autorisationsregistret