OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Hvis du vil arbejde i det danske sundhedsvæsen som fysioterapeut, skal du kunne kommunikere på dansk. For at opnå autorisation skal du derfor bestå Prøve i dansk 3, hvor du viser, at du kan forstå, tale, læse og formulere dig skriftligt på et vist niveau.
Du skal som udgangspunkt bestå Prøve i Dansk 3 for at kunne gå videre med din ansøgning om autorisation.
Prøven består af tre dele, og den er både mundtlig og skriftlig. For at kunne fortsætte ansøgningen om autorisation som fysioterapeut i Danmark, skal du bestå de tre dele:
Du har flere forsøg til at opnå minimumskaraktererne i de tre nævnte fag, og de nævnte karakterkrav behøver ikke alle at være opnået ved samme prøve.
Du skal sende os din dokumentation for sprogkundskaber i dansk med post. Du må også gerne aflevere din dokumentation personlig i vores reception.
Adressen er:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Autorisation og EU-Sygesikring
Islands Brygge 67
2300 København S.
Når vi har modtaget din dokumentation for sprogkrav, sender vi en kvittering til dig med digital post, hvor vi også fortæller dig, hvordan du kommer videre i processen. Det er dog en forudsætning, at vi forinden har godkendt din udenlandske uddannelse og du har modtaget besked om dette i et brev.
Vi returnerer eventuelle originale beviser og dokumentation med anbefalet post til den adresse, som du har opgivet i din ansøgning. Husk derfor at fortælle os, hvis du har fået en ny adresse.
Den forventede sagsbehandlingstid er 14 hverdage fra det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.
Vi har desværre en fejl, som betyder, at vi ikke kan sende visse breve fra vores IT-system. Det gælder bl.a. ansøgningskvitteringer, betalingskvitteringer og breve om autorisation og specialanerkendelser sendt som digital post. Brevene vil blive sendt snarest muligt. Hvis du ønsker at kende din aktuelle autorisationsstatus, kan du slå op i autorisationsregisteret, som indeholder alle opdaterede oplysninger.
Gå til autorisationsregistret