OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Er du statsborger eller uddannet i et land uden for EU/EØS, skal du igennem en ansøgningsproces i 3 trin, hvis du vil søge om dansk autorisation som bandagist. Først skal din uddannelse godkendes, derefter skal du bestå en sprogprøve, og endelig skal du igennem en evalueringsansættelse. Vi guider dig igennem processen på disse sider.
Hvis du allerede har et konkret tilbud om evalueringsansættelse som særligt efterspurgt sundhedsperson, kan du måske være omfattet af de særlige regler herom.
Hvis du er:
skal du igennem 3 trin for at opnå dansk autorisation:
Hvis du opfylder nedenstående betingelser, kan ud i stedet søge dansk autorisation efter EU-reglerne:
Det koster kr. 1.295,-. i gebyr at søge om autorisation. Du vil blive bedt om at betale gebyret i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsblanketten.
Du skal have dansk autorisation, hvis du vil arbejde som bandagist i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig bandagist, hvis du har en autorisation.
Se sagsbehandlingstiden under hver enkelt trin i autorisationsprocessen.
Indtil du har opnået dansk autorisation, skal du selv holde dig orienteret om eventuelle ændringer i processen. Der kan også være deadlines, du skal overholde.
Vi sender dig en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning og den dokumentation, du har uploadet. Vi kan bede om mere dokumentation, hvis vi vurderer, at dokumentationen for din oprindelige autorisation, uddannelse eller erhvervserfaring er mangelfuld.
Når du har gennemgået alle trin i autorisationsprocessen, og du har opfyldt alle betingelser, udsteder vi en autorisation til dig. Din autorisation er digital og vises i autorisationsregistret.
Vi har desværre en fejl, som betyder, at vi ikke kan sende visse breve fra vores IT-system. Det gælder bl.a. ansøgningskvitteringer, betalingskvitteringer og breve om autorisation og specialanerkendelser sendt som digital post. Brevene vil blive sendt snarest muligt. Hvis du ønsker at kende din aktuelle autorisationsstatus, kan du slå op i autorisationsregisteret, som indeholder alle opdaterede oplysninger.
Gå til autorisationsregistret