OBS
Det er i øjeblikket ikke muligt at sende ansøgninger og formularer til styrelsen grundet systemfejl. Vi arbejder på højtryk for at løse fejlen.
For at blive registreret, skal du have en videreuddannelse som ambulancebehandler med særlig kompetence og en autorisation som ambulancebehandler. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), hvis du er registreret.
For at blive registreret som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), skal du:
Det koster kr. 1.295,- i gebyr at søge om registrering som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).
Den forventede sagsbehandlingstid er ca. 1 uge fra det tidspunkt, hvor vi modtager besked fra dit uddannelsessted.
Titlen er beskyttet. Det vil sige, at du kun må kalde dig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), hvis du er registreret).
Fra 1. juli 2024 er overgangsordningen ikke længere gældende, og du skal derfor have registrering for at kalde dig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner). Hvis du endnu ikke har registrering, kan du søge via ansøgningsskemaet. Den forventede sagsbehandlingstid er 3 måneder fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Vær opmærksom på, at du i ansøgningsskemaet skal uploade dit paramedicineruddannelsesbevis udstedt af den skole, hvor du har gennemført uddannelsen.
Som sundhedsperson i klinisk arbejde kan der være en del regler og pligter, du skal være opmærksom på. F.eks. skal du anmelde det, hvis du er tilknyttet en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Det er Lægemiddelstyrelsen, som registrerer sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder.
Læs om tilknytningsreglerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Når du har en autorisation, fører vi tilsyn med dit professionelle virke. Hvis du er til fare for patientsikkerheden, kan du få indskrænket dit virkeområde, eller du kan miste din autorisation.
Læs pjecen: Hvad vil det sige at være autoriseret sundhedsperson?
Retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når du fylder 75 år.
Når vi behandler din ansøgning, behandler vi også personoplysninger om dig.
Vi har desværre en fejl, som betyder, at vi ikke kan sende visse breve fra vores IT-system. Det gælder bl.a. ansøgningskvitteringer, betalingskvitteringer og breve om autorisation og specialanerkendelser sendt som digital post. Brevene vil blive sendt snarest muligt. Hvis du ønsker at kende din aktuelle autorisationsstatus, kan du slå op i autorisationsregisteret, som indeholder alle opdaterede oplysninger.
Gå til autorisationsregistret