Informeret samtykke for børn og unge

Her kan du læse nærmere om reglerne for, hvem der kan give informeret samtykke til en behandling, og hvem der skal informeres, når behandlingen vedrører børn under 15 år og unge mellem 15 og 17 år.

For patienter under 15 år er det som udgangspunkt indehaveren af forældremyndigheden, der kan give informeret samtykke, men som sundhedsperson skal du informere og inddrage patienten i drøftelserne af behandlingen. Unge over 15 år kan selv give informeret samtykke, men indehaveren af forældremyndigheden skal informeres og inddrages.

Læs mere om de formelle krav til informationen og samtykket

Samtykke til behandling for børn under 15 år

For patienter under 15 år, er det som udgangspunkt indehaveren af forældremyndigheden, der kan give informeret samtykke, men som sundhedsperson skal du informere og inddrage patienten i drøftelserne af behandlingen i det omfang, patienten forstår behandlingssituationen, medmindre det kan skade patienten.

Lovgivning

  • Forældreansvarslovens § 2, stk. 1, fastsætter, at indehaveren af forældremyndigheden skal drage omsorg for den mindreårige og kan træffe afgørelser om den mindreåriges personlige forhold ud fra den mindreåriges interesser og behov. 

  • Ifølge sundhedsloven skal barnet dog informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen i det omfang, barnet forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade barnet.

  • Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.

  • Barnets lov § 40 fastlægger reglerne i tilfælde af, at indehaverne af forældremyndigheden ikke varetager barnets tarv i forbindelse med alvorlig sygdom.

For nærmere vejledning om forældreansvarsloven, herunder bl.a. bopælsforælderens kompetence, skal vi henvise til Socialstyrelsen, da forældreansvarsloven hører under dem.

Hvem kan give samtykke

Det fremgår af forældreansvarslovens § 3, at har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.

Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, kan bopælsforælderen træffe afgørelser om overordnede forhold i barnets liv. Det betyder, at overordnede ikke-væsentlige beslutninger kan træffes af bopælsforælderen på egen hånd. Almindelige dagligdagsbeslutninger kan også træffes af den forældremyndighedsindehaver, der på tidspunktet har barnet hos sig.

For nærmere vejledning om forældreansvarsloven,  bl.a. om bopælsforælderens kompetence, skal vi henvise til Socialstyrelsen, da forældreansvarsloven hører under dem.

Når der er en kendt uenighed mellem indehaverne af forældremyndigheden om en behandling af et barn under 15 år, bør du som sundhedsperson sikre samtykke fra begge. 

Hvis indehaverne af forældremyndigheden ikke varetager barnets tarv i tilfælde, hvor der er tale om en livstruende sygdom eller sygdom, der udsætter barnet for betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan børn- og ungeudvalget træffe beslutning om undersøgelse eller behandling efter Barnets lov § 40.

Patienter der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til en behandling. Som sundhedsperson skal du altså ikke indhente samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, men alene fra den unge, som er fyldt 15 år.

Du skal dog informere og inddrage indehaveren af forældremyndigheden i den unges stillingtagen.

Det betyder, at du som sundhedspersonen skal forhøre dig om forældrenes opfattelse af behandlingsbehov og ønsker, og at behandlingssituationen skal drøftes mellem alle parter, typisk med det formål at få en fælles enighed om behandlingsønsker mv. Hvis der er uenighed mellem den unge og forældrene, er det den unge, som er fyldt 15 år, der bestemmer.

Der kan også være tilfælde, hvor du som sundhedsperson ikke skal informere indehaverne af forældremyndigheden om opstart af behandling af en ung mellem 15-17-år. Det er en konkret vurdering, som den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal foretage inden, en behandling kan sættes i gang.

Beslutningen afhænger af en række omstændigheder, bl.a.:

  • behandlingens karakter
  • sygdommens alvor
  • oplysningernes art
  • barnets/den unges alder og modenhed
  • behovet for opfølgning i hjemmet
  • udøvelsen af forældrenes omsorgspligt.
  • tungtvejende hensyn til barnet/den unge, som taler for at undlade at informere indehaverne forældremyndighed om oplysninger, som den mindreårige har givet dig som sundhedsperson

Til støtte for at foretage denne vurdering, kan du læse nærmere i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., som er linket til nederst på siden. Under pkt. 3.1.1.

Da informeret samtykke er en grundlæggende rettighed, er det også vigtigt, at du som sundhedsperson ved, hvem der kan give et informeret samtykke i de situationer, hvor børn er anbragt uden for hjemmet. Her er listet 3 situationer:

Øjeblikkeligt behandlingsbehov

Hvis en patient under 15 år befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra forældremyndighedens indehavere.

Det vil sige, at hvis der opstår et øjeblikkeligt behandlingsbehov for patienten, og der ikke er tid til at kontakte forældremyndighedens indehavere, så vil sundhedspersonen kunne påbegynde behandlingen, jf. sundhedsloven § 19. Ved øjeblikkeligt behandlingsbehov menes øjeblikkelig livsnødvendig behandling, eller hvor behandling er uopsættelig for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov.